Verdens bedste pokerspiller for retten i dag – anklaget for snyd for 65 millioner

Phil Iveys retssag, hvor han anklager det traditionsrige Crockfords Casino for ikke at ville udbetale de £7,3 millioner han vandt ved at spille Punto Banco på kasinoet tilbage i 2012, bliver behandlet i Højesteret i dag.

Punto Banco er et spil som udelukkende er baseret på held, og som flere eksperter i kasinosvindel senere har har udtalt, at det er tæt på umuligt at snyde i. Ikke desto mindre har Ivey indrømmet, at han var i stand til at udnytte nogle små produktionsfejl på kortene, som gav ham en fordel overfor kasinoet. Ivey vil dog under ingen omstændigheder høre tale om snyd, da det i hans optik er kasinoets ansvar, at de kort, som bliver delt ud, er i orden.

Teknikken hedder ‘Edge Sorting’ og er på ingen måde ukendt, og Ivey siger da også, at Crockfords er fuldt ud bevidst om, hvordan ‘Edge Sorting’ fungerer og derfor kun kan bebrejde sig selv.

Læs også: Phil Ivey sagsøger casino for 68 millioner kroner

Phil Ivey kalder sig selv en “‘advantage player’, der bruger lovlige midler til at give sig selv en matematisk fordel over kasinoet.”

Du kan læse meget mere om ‘Edge Sorting’ i en tidligere artikel lige her: London casino: – Sådan snød Phil Ivey for 68 millioner kroner

Phil Ivet står overfor en næsten identisk retssag i Atlantic City, hvor han skulle have brugt samme fidus til at vinde 52 millioner kroner. I dét anklageskrift fremgår det, at han besøgte kasinoet fire gange i perioden april til oktober 2012. Som highroller fik Phil Ivey ved de to første besøg lov til at lave indsatser på astronomiske $50.000 per hånd. Dette beløb blev doblet til $100.000 per hånd ved de to sidste besøg.

  • April 2012: Ivey spillede 16 timer, vandt $2.416.000, med en gennemsnitligt indsats på$25.000.
  • May 2012: Ivey spillede 56 timer, vandt $1.597.000, med en gennemsnitligt indsats på$36.000.
  • July 2012: Ivey spillede 17 timer, vandt $4.787.700, med en gennemsnitligt indsats på$89.000.
  • October 2012: Ivey spillede 18 timer, vandt $824.900, med en gennemsnitligt indsats på$93.800.

Kasinoet anklager i dette tilfælde ikke kun Phil Ivey i sagen om påstået snyd ved baccarat-bordet. Søgsmålet retter sig også mod producenten af kortene, Gemaco Inc. of Blue Springs, samt Iveys ledsagerske Cheng Yin Sun, der i følge rygterne skulle være ekspert i netop ‘edge sorting’.

Hvis du vil se Phil Ivey i sit rette element – nemlig ved pokerbordene – så er der netop blevet offentliggjort nye afsnit af WSOP Main Event, hvor han stjæler en stor del af sendetiden. Du finder de nye afsnit her.