Super Brian tæsker fortsat pokerspillere

Det var noget af en overraskelse, at boksebamsen Brian Nielsen lå blandt de førende inden Dag 2 ved WPT Vejle. Så meget desto mere imponerende er der også, at han her, hvor spillerne begynder at nærme sig pengepræmierne, fortsat ligger med i toppen af klassementet.

Et forsigtigt bud lyder på, at Brian Nielsen i hvert fald er at finde i Top 10.

Den tidligere IBC- og IBO-verdensmester sidder med 250.000 chips på et tidspunkt, hvor blinds hedder 2.000/4.000 med en ante på 500. Average hedder 150.000.

“Jeg har sgu ikke styr på dem. Overhovedet. Inden sidste pause gik det OK, men nu kører de sgu lidt rundt med mig,” fortæller Brian Nielsen til PNN.dk.

Der resterer 49 spillere i turneringen og der er penge til de 36 bedste.

Seneste spiller til at blive sendt på railen er Alexander ‘AlexKP’ Petersen, der nu kun har tilbage at håbe på, at hans hest Mikkel ‘Koller’ Kollerup går dybt, eller at Brian Nielsen når længere end Morten Erlandsen, Stefan Raffay, Martin Wendt og Jonas Klausen – i så fald scorer ‘AlexKP’ 100.000 kroner på et bet han har sat på Danske Spil.

Læs også: Super Brian kan gøre AlexKP (endnu mere) rig!

Præmiepengene
1. 565.000 kr.
2. 400.000 kr.
3. 255.000 kr.
4. 190.000 kr.
5. 141.000 kr.
6. 112.300 kr.
7. 95.000 kr.
8. 75.000 kr.
9. 56.500 kr.
10.-12. 41.200 kr.
13.-15. 34.000 kr.
16.-18. 29.000 kr.
19.-21. 25.500 kr.
22.-24. 22.500 kr.
25.-27. 20.000 kr.
28.-36. 18.000 kr.