Antonius tabte sutten Down Under

I nat gik det løs for de sidste tre spillere i Aussie Millions Main Event: Patrik Antonius, Mervin Chan og Joseph Cabret. Og det var ikke mange chips, der skilte dem på finalebordet.

Patrik Antonius vil næppe tænke tilbage på det trevejs-slag med varme følelser i kroppen. Han mistede hele stakken efter et mislykket spil mod Mervin Chan.

Læs også: Theo viser vejen i $63k-pot: SÅDAN spiller man de PLO-esser

Blinds er 80.000/160.000 og 10.000 i ante. Chan og Antonius er næsten lige i chips med små fem millioner chips.

Chan åbner for 325.000, men Antonius i small blind hamrer hele stakken til midten. Joseph Cabret folder fra big blind, og Chan snap-caller. Og det snap fejler ingenting. Chan har fanget Antonius i et bluff, mens Chan med to knægte har en reel handske.

Se hvordan hånden udspiller sig lige her

Antonius er efter hånden efterladt med bare en big blind. Farvel og tak lige bagefter.Heads up-dysten mellem Mervin Chan og Joseph Cabret skulle ikke vare længe. Chan lukkede og slukkede, og sejr til ‘The Cat’, som den 29-årige fra Malasia kaldes. Sejrschecken: AU$1.600.000 – en sjat over 9 millioner danske kroner.

Sådan sluttede det:

1. Mervin Chan, AU$1.600.000

2. Joseph Cabret, AU$1.000.000

3. Patrik Antonius, AU$600.000

4. Dan Shak, AU$400.000

5. Jarrod Glennon, AU$290.000

6. David Yan, AU$220.000

7. Jay Tan, AU$150.000