MrSmits snydt for SCOOP-titel af WPT-vinder

Over de sidste 10 dages tid har derefterhånden været rigtig mange dybe, danske runs ved SCOOP-festivalen på PokerStars, men en egentlig sejr lader stadig vente på sig. I nat var det så igen tæt på en dansker strøg helt til tops, da Daniel ‘MrSmits’ Smits Bertelsen scorede sin anden top-3 placering ved den igangværende turneringsserie.

Læs også: SCOOP: Daniel ‘MrSmits’ Smits Bertelsen scorer tredjeplads og $100.593

 

Det flotte resultat kom i Event-29-M, en $215 reentry i MrSmits foretrukne variant – Pot Limit Omaha. I alt 1.824 spillere havde valgt at købe sig ind, og med 665 entries i puljen også, endte præmiepuljen med at nå $364.800. Allerede fra finalebordets begyndelse så det godt ud for danskerens togt mod toppen, da han havde det næstbedste udgangspunkt af de sidste 6.

Det var imidlertid også sådan Smits Bertelsen endte, på trods af danskeren sad på chipleadet med bare tre mand tilbage. Det blev i stedet den canadiske WSOP- og WPT-vinder Mike ‘SirWatts’ Watson, der løb med titlen, efter at have startet heads up-duellen med et 6:1-chiplead. Det blev da også en kort affære, da Watson i aller første hånd heads up lukkede gildet, da hans holdt mod MrSmits på et -board. Turn og river løb ud , og canadierens to par var nok til at lukke turneringen.

Daniel Smits Bertelsen får $43.776 for sin andenplads, og hopper samtidig op som næstbedste dansker på SCOOP-ranglisten, kun overgået af Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang.