Theo tilbage på PokerStars

Theo ‘Theo J’ Jørgensen er tilbage på PokerStars dyre Pot-Limit Omaha-borde, og herfra skal der lyde et varmt velkommen tilbage. Men det blev desværre ikke et succesfuldt comeback for Danmarks største Pot-Limit Omaha-haj.

Ifølge highstakesdb fik Theo Jørgensen tæsket 559 hænder igennem, og resultatet blev et i forhold til taksterne på $25/$50 og især $50/$100 beskedent minus på $27.922.

Læs også: Ravnsbæk: – Theo er Danmarks bedste livespiller

Theo har ellers haft et flot 2012 på PokerStars. Han startede rigtigt skidt, men formåede i den grad at bevare roen. I marts måned var han således nede med næsten $250.000, men Theos rutine lod sig ikke fornægte:

“Hvis highstakes-tallene siger jeg er i minus, så passer det. Det er dog ikke noget verdenshistorisk minus, siden det er $50/$100 og $100/$200 de er tabt på, men stadig minus,” sagde Theo dengang til pnn.dk.

I dag ser årsregnskabet anderledes lyst ud. Theo er ifølge highstakesdb.com oppe med $228.000 – cirka 1,3 millioner danske kroner efter dagens kurs.

Screenshot fra highstakesdb.com

Læs også: Theo: Svært ikke at have større egde i live-spillene