PokerStars siger farvel til Humberto Brenes

Igennem otte år har Humberto “The Shark” Brenes været en fast bestanddel af Team PokerStars Pro, og især indtaget rollen som den primære repræsentant for PokerStars på det Latinamerikanske marked. Det er nu imidlertid slut nu.

Humberto Brenes udtalte umiddelbart efter bruddet, at det er en gensidig beslutning, og at hverken han eller PokerStars kunne komme til enighed om en ny kontrakt, efter den Costa Ricanske pokerspillers kontrakt ophørte med udgangen af juli måned i år.

Han understreger også, at afbrydelsen af samarbejdet ikke kommer som nogen overraskelse for den 63 årige pokerpro, og at han stadig har gode venner og kontakter hos PokerStars.

“Ingen af parterne insisterede på en fornyelse af kontrakten, og jeg tror, det er et godt tidspunkt for mig at rykke videre på (…) Jeg er glad for at have været en del af PokerStars så mange år”, sagde Brenes til PokerNews tidligere på ugen.

Brenes har dog bedyret, at han fortsat vil holde poker som sin hobby, men formentlig rejse mindre rundt til turneringer i f.eks. Europa og Asien.