PokerStars klar med endnu større Spin & Gos

Kombinationen af lykkehjul og hyperturbo SNG’er er blevet taget godt imod af mange spillere. Muligheden for at veksle få dollars til flere tusinde har siden indførelsen i oktober måned været svært populær, og overtaget store dele af det eksisterende sit’n’go-markede. Nu opper PokerStars endnu engang anten med de såkaldte Spin & Go XL.

De nye XL-turneringer bliver i første omgang rullet ud som et forsøg på den italienske, spanske og franske klient, og er kun planlagt til at køre i januar måned. I XL-udgaverne vil der nu være en endnu større førstepræmie, i og med et fåtal af SNG’erne vil uddele 6.000 gange indskudet i præmiepulje. Således kan man for tiden veksle €10 til €50.000, hvis man spinner sig til den størst mulige præmiepulje, mens de to ‘tabere’ hver kan indkassere €5.000.

På den danske og internationale klient er XL-varianerne endnu ikke tilgængelige, men til gengæld har PokerStars valgt at fortsætte med deres nye $5 variant, hvor 3 ud af 10.000.000 spins rammer den monstrøse $1 million præmiepulje. Det var egentlig ment som en del af PokerStars’ December festival, men vil nu være tilgængelig hele januar ud.