PokerStars åbner nyt kasino i Filippinerne

PokerStars er ikke bare verdens største online pokerrum. Med casinoer i blandt andet London (Hippodrome) og Macau (City of Dreams), har pokergiganten også gjort sit indtog på livefronten.

I går åbnede så det seneste skud på stammen af PokerStars-kasinoer, da City of Dreams Manila slog dørene op i den filippinske hovedstad. Kasinoet tilbyder foruden blackjack, roulette og andre kasinospil poker til sine kunder – både i form af cashgames og turneringer. Det står blandt andet klart, at byens tilbagevendende afdeling af APPT skal foregå på det nybyggede kasino fra den 31. juli til den 9. august næste år. Desuden vil der blive afholdtManila Megastack fra 14. til 18. januar, hvor buy in er PHP 25.000 (cirka 3.400 kroner)

Kasinoet har ligeledes kunne trække på erfaringerne fra sin navnebror i Østens gamblingmekka Macau, så der er al mulig grund til at tro, at turister og lokale vil tage godt imod initiativet i Manila.

Du kan læse mere om City of Dreams Manila på kasinoets hjemmeside.