Den vildeste søndagspræstation nogensinde?

Danske spillere som Michael Viuff Hansen og Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen er ganske varme for tiden, men det er INTET i forhold til den i England-boende Pablo ‘gordijú’ Gordillo.

Spanieren leverede i går en præstation, som vi hvert fald her på redaktionen aldrig har set magen til, og ærlig talt også tvivler tvivler på, at vi nogensinde kommer til at se igen.

Gordill vandt tre af PokerStars søndagsturneringer, og selvom antallet er flot, så er det først, når man kigger på turneringernes størrelser, at præstationen for alvor bliver sat i relief.

Først nakkede den varme spanier nemlig $109 Sunday Kickoff med 1.737 deltagere, og tog dermed en førstepræmie på $26.013 ned. Herefter stod The Bigger $55 for tur, hvor 5,635 modstandere blev sat til vægs – heriblandt Rasmus Agerskov på en femteplads -, hvilket udløste en sejrscheck på $44,084.

Sidst men ikke mindst besteg Pablo ‘gordijú’ Gordillo også et enormt bjerg i $11 Sunday Storm, hvor et felt på hele 35.594 spillere blev til tilbagelagt på vej mod toppen – en gevinst til $30,963.

Alt i alt scoopede spanieren førstepladser for $101,060, og besejrede 42,967 på vej mod den enestående præstation. Og som en lille afsluttende parantes, så kan vi da lige tilføje, at han i torsdags også vandt The Bigger $22. Der er vist ingen tvivl om, hvem der vinder PokerStars Weekly Tournament Leaderboard.