Winfred Yu: Nosebleed-spillene er rykket til Manila

De sidste par år har der fra tid til anden sluppet ord ud om gigantiske cashgames i Macau med minimum buy-in på flere millioner kroner, pots på flere millioner dollars og det helt rigtige mix af frygtløse forretningsmænd og highstakes-pokerproer der er alt andet end risikoaverse. Det seneste års tid har forlydender imidlertid været, at nosebleed-action så småt var ved at dø ud i den kinesiske provins, og nu har en anden destination så angiveligt overtaget faklen som centrum for poker i klassen “ultra-highstakes”.

Læs også: Macau casino løb tør for jetoner i verdens dyreste cash game

Det er Filippinernes hovedstad, Manila, der for alvor er blevet det nye samlingspunkt for forretningsmænd som Paul Phua og Richard Yong og verdensstjerner som Phil Ivey, Tom Dwan, John Juanda og Brian Rast, og spillene er intet mindre end gigantiske. Det fortæller highstakes-insideren Winfred Yu i et nyligt interview til somuchpoker.com.

I følge Yu kører der især to spil. Et ‘Ante Only’-spil, hvor taksten for at spille med i hver hånd er HK$ 20.000 (hvad der svarer til $2.560). Her er det påkrævet at have mindst HK$ 10 millioner på lommen, hvis man vil spille med – altså næsten $1,3 millioner. Eftersom spillet kører med afsæt i deltagelsen af en eller flere ‘VIP-spillere’, har de uden tøven ret til at stive indsatsen, hvorfor minimum buy-in til tider kan være mere end $3,5 millioner. I Manila er Daniel ‘jungleman’ Cates endda henvist til det næsthøjeste game, hvilket er HK$10.000/HK$20.000 – altså en big blind på 2.560 amerikanske dollars!

Yu fortæller også, hvordan det især er Paul Phua og Richard Yong, der igennem kontakter til stinkende rige forretningsmænd får sat spillene op. På trods af de tårnhøje takster, så er fokus altid på det sociale i spillet, for at få rigmændene til at føle sig velkomne. Jo højere stakes er, jo lavere chance er der desuden også for, at verdens bedste pokerspillere får adgang til spillet. For selvom spillere som Ivey, Dwan og Robl på ingen måde intimiderer forretningsmændene, så ønsker de ikke at spille med dem, hvis de har solgt stort ud af action til venner og bekendte.

Selvom Yu ikke nævner hverken tabere eller vindere med et enkelt ord i interviewet, så er det bestemt et gennemlæs værd. Det kan du gøre lige her.