Se videoen: Høj bølgegang på Danske Spils første pokercruise

Det gik bestemt ikke stille for sig, da Danske Spil og DFDS i forrige weekend inviterede på Pokercruise på det gode skib Pearl Seaways. Turneringen endte med at blive et tilløbsstykke af de helt store, og selvom der oprindeligt kun var plads til 80 deltagere, så nåede den 825 kroner dyre turnering at sælge intet mindre end 143 entries. Ultimativt var det Per Braad fra Herlev, der efter to dages intens turneringsspil endte med at stikke afsted med trofæet og de 20.500 kroner på toppen.

Læs også: Per Braad cruisede sig til sejr på Oslo-båden

 

Nu har Danske Spil så begået et lille videoresumé fra turen, så uanset om du ikke kunne være til stede, og vil se, hvad du gik glip af, eller om du var til stede, men fik drukket korttidshukommelsen væk, så kan du med fordel bruge et øjeblik på videoen.