Martin Wendt på TV-bord lige før lukketid

Så har vi igen dansk deltagelse på feature table. I aftenens sidste halvanden level får Martin Wendt lov til at vise sin kunnen, da han netop er blevet flyttet op på det livebroadcastede bord.

Med sig til bordet har den tidligere WPT-finalist både sin fadøl og sit gode humør, så der er nærmest statsgaranti for god lir den sidste times tid.

Tidligere har både Jimmi Bastian og Mikkel Beckmann haft fornøjelsen af at spille i spotlightet, men begge er på nuværende tidspunkt ude af turneringen. Lad os ikke håbe at samme skæbne overgår Martin Wendt.