Livestream: Heder med average og 16 tilbage i Rozvadov

For en uge siden spillede Mick Heder finalebord ved årets Danske Spil MPT, og i øjeblikket har han kurs direkte mod endnu et flot resultat – denne gang ved Eureka Rozvadov på det tjekkiske King’s Casino.

Læs også: Brandvarm Heder blandt sidste 63 i Rozvadov

Mick Heder lå ved dagens start klokken 14.00 nummer 24 ud af 63 spillere, og da PNN fangede ham for få øjeblikke siden, lød meldingen på en averagestack med to borde tilbage.

“16 tilbage, og lige suget   med , så er i average”, lyder meldingen fra den silkeborgensiske pokerpro, der for alvor har haft fat i turneringspokeren de sidste par måneder.

Der er livestream med en halv times forsinkelse fra turneringen, men på nuværende tidspunkt har Mick Heder ikke fået plads ved feature table. Det kan dog hurtigt ændrer sig, med så få spillere tilbage, så hvis du har brug for en undskyldning for ikke at se sæsonpremieren på Paradise Hotel med den bedre halvdel, så tag i stedet og følg kampen om Eureka-trofæet og de næsten €125.000 på toppen.