Følg Palsgård i EPT-infight mod Fedor Holz

Så er radio-stilheden fra Barcelona endelig ovre. Joe Stapleton, James Hartigan og en overflod af kameramænd og producere er endelig kommet på plads i det spanske, og siden middagstid har EPT Lives seere kunne følge Bertrand ‘Elky’ Grospellier og Eugene Katchalov i jagten på EPT-hæder.

Med to levels tilbage på andendagen har der imidlertid været udskiftning på TV-bordet, hvorfor der nu er blevet plads til den formstærke, danske tourspecialist, Jonas Palsgård Christensen.

Palsgård spillede sig som bekendt på et WSOP-finalebord til sommer, da han var blandt de sidste 8 i den $1.500 dyre No Limit Hold’em MixMax-turnering, så helt uvant er danskeren ikke med rampelyset og kameraerne.

På bordet får danskeren selskab af ingen ringere end online-verdensmesteren Fedor Holz, ligesom også den skrappe livepro Roberto Romanello er ved bordet. Også den britiske highroller Charlie Carrel har fået plads på bordet. Sådan så det ud ved spillets start.

Udgangspunkt

Der spilles i dag frem til klokken 20.15, så Palsgård har 2,5 time til at slå sine 70.000 chips op.
Watch on PokerStars.tv