Direkte fra Barcelona: Margets og DongerKim på featuretable

EPT Barcelona har nået sin tredjedag, og de resterende 343 spillere kan allerede nu skimte pengene forude. Den rekordstore EPT udbetaler nemlig til hele 247 spillere, og man forventer derfor at ramme boblen vel før dagens spisepause på Casino Barcelona.

Med det endelige deltagerantal bekræftet til 1.694 spillere, er der nu også blevet offentliggjort den endelige udbetaling. Samtlige spillere der rammer finalebordet kan tage mere end €100.000 med hjem, mens den endelige vinder kan se frem til en rigtig klækkelig udbetaling på hele €1.420.500.

EPT Live følger som vanligt slagets gang, og fra dagens start har de valgt at stille skarpt på bord 11. Her sidder både Team PokerStars Pro Leo Margets, ligesom den amerikanske heads up-ekspert, Dong ‘DongerKim’ Kim, også har taget plads bag sin mere end dobbelt average stack på 324.000. Sådan var udgangspunktet, da spillet blev skudt i gang klokken 12.00.

Udgangspunkt 2

Det er imidlertid også blevet lovet, at der vil være udskiftning i feature table, så forhåbentlig kan vi i løbet af dagen få en af de seks resterende danskere foran kameraernes linser.
Watch on PokerStars.tv