‘Timex’ vandt $10.000 på squats og lavede 323 armbøjninger

Når pokerens dyre drenge er samlet på Bahamas i januar, er der altid god lir i luften. Det er som om Atlanterhavsøen, det luksueriøse ferieresort og det varme vejr får det “værste” frem i highrollerne, og efter én dags spil, er to propbets således allerede blevet afgjort.

De to involverede parter, Mike ‘Timex’ McDonald og Bill Perkins, sad fra starten af den $100.000 dyre super highroller-turnering på samme bord, og da spørgsmålet “Hvor mange airsquats kan Igor Kurganov lave” kom op i et spil ‘What Johnny Lodden thinks’, tog samtalen hurtig fart.Timextweet

Kort efter tilbød Bill Perkins den amerikanske pokerpro $10.000, hvis han kunne lave 300 squats på én time, og direkte på livestreamet takkede McDonalds lynhurtigt ja til den udfordring. Han havde endda overskud til at update sin twiter med ordene “Se mig vinde de letteste $10k i mit liv”.

Det lykkedes dog også Timex at gennemføre udfordringen i fin stil, og det blev ikke taget vel på vej af Bill Perkins. Han havde tilsyneladende håbet på, at se McDonald lide en smule mere, så kort efter kom en ny udfordring på banen. Yderligere $10.000 kunne amerikaneren freerolle sig til, hvis blot han klarede 350 armbøjninger på én time.

Én time senere faldt en fuldkommen udmattet McDonald om på gulvet, efter at have klaret respektable 323 armbøjninger. Og det vel at mærke samtidig med at have spillet poker om $100.000 ind imellem de mange kræftanstrengelser.

Dagens resultat for McDonald blev altså et overskud på $10.000, rigtig ondt i armene i dag og den næststørste stack i årets første super highroller. Well played, Timex.