Turbofluen og sneker slår til på PokerStars

Der går snart ikke en dag uden at danskerne stikker snudeskaftet frem på finalebordene hos PokerStars, og i går var således ingen undtagelse.

Tidligere i dag fortalte vi om Mickey “mement_mori” Petersen, som shippede en flot 3. plads i Saturday Super-Knockout turneringen, men også i $33 Saturday Speedway, som er en turbo-turnering med $50.000 garanteret i præmiepuljen, blev det til dansk succes.

Her var det “sneker”, som gjorde sig godt bemærket, da han spillede sig igennem et felt på 2720 spillere og frem til heads up mod tyske “UfoNudge”.

Desværre gik “sneker” ikke hele vejen, men måtte se sig slået af tyskeren heads up. “sneker” får dog stadigvæk $9588 for lidt under 3 1/2 times arbejde. Det svarer til 53.670 kroner eller en timeløn på 15.334 kr.

Ganske fint resultat for “sneker”, der normalt spiller turneringer med et buy-in på gennemsnitligt ca. $10 på PokerStars.

 

Turbofluen slår til igen i The Hot $75

Thjis “Turbofluen” van Tilburg, gjorde sig også bemærket på PokerStars i går.

Her blev det til en 3. plads i The Hot $75-turneringen til en værdi af $8420. Måske er “Turbofluen” ekstra glad for lige præcist den turnering, for tilbage i september 2012 vandt han i samme turnering $13.000.

Stats fra turneringerne:

saturday_speedway_16022013

the_hot_75_16022013