Agerskovs tredje Sunday 500-titel glippede for nu

Agerskovs tredje Sunday 500-titel glippede for nu

At den tidligere Danmarksmester Rasmus Agerskov Larsen “har godt fat” i PokerStars’ Sunday 500, er vist lidt af en underdrivelse. I juli 2013 blev ‘RasA86’ 2’er i turneringen, godt et år senere strøg han første gang til tops, og i marts måned 2015 blev det så imponerende nok til soranerens anden triumf i den hårde søndagsturnering. Her til morgen havde den danske turneringsspecialist så igen indfundet sig på turneringens finalebord, men selvom det igen blev til en placering i den bedre halvdel blandt de sidste 9, så må danskerens tredje sejr vente lidt endnu.

Læs også: Rasmus Agerskov stryger til tops i Sunday 500

Rasmus Agerskov spillede sig således til en flot fjerdeplads i turneringen, men det kunne være blevet til meget mere, hvis et stort flip var gået den rigtige vej. Med fire spillere tilbage var Rasmus Agerskov længe chipleader, men kort efter klokken 08.00 gik turneringens største pot den forkerte vej, da ‘RasA86’s ikke kunne stikke tyske ‘T-Macha’s . De to kombatanter fik pengene ind preflop, men da boardet løb ud , var danskeren efterladt som shortstack, og røg i den efterfølgende hånd.

Podiet glippede Agerskov Sunday 500

Rasmus ‘RasA86’ Agerskovs tredje Sunday 500-sejr må vente lidt endnu, efter han i nat røg lige før podiet i den hårde søndagsturnering.

For fjerdepladsen fik Agerskov alligevel en ganske respektabel pose penge, da $25.107 blev krediteret til kontoen. Det udgør også søndagens største, danske cash. ‘Mikthepoker’ var ellers ikke langt fra at overgå det tal, da vedkommende gik dybt i Sunday Warm Up, men ultimativt måtte danskeren tage til takke med en femteplads og $19.944. Endelig lykkedes det den anonyme grinder ‘Kakalala’ at trække det længste strå i The Hotter $55, hvor det efter en deal blev til en gevinst på $15.216.

Skriv en kommentar