Victor Olinger kaster linen ud: “Et rigtig fisket bord”

Tørfisk, skidtfisk, fiskede fisk. Det lugter lidt på turneringsbord 12, hvor Victor Olinger har fået plads ved dag 1B af årets Unibet Open i London. Mens resten af danskerlejren generelt er enige om, at spillerne holder et rimeligt niveau, så er der ifølge Olinger selv rigeligt med soft spots blandt hans bordkammerater.

“Der skulle være mulighed for at komme videre med en rigtig fornuftig stak fra det bord, for modstanden er ikke ligefrem imponerende”, fortæller han til PNN i spisepausen, og uddyber.

“Jeg kan almindeligvis godt lide at bluffe og være aktiv, men folk har fundet den helt store kaldknap frem, så det har jeg måtte ligge fra mig i dag. Jeg har desværre også været ret kortdød, men den ene hånd jeg har haft, har jeg så også doblet på, så jeg er godt tilfreds med 40.000 chips”, lyder det fra Olinger.

Victor Olinger doblede med TT, efter han 4-vejs så et -board, og blot nøjedes med at kalde et udstik fra en modstander. Turn var en blank , og da Olinger satte sine 14.000 chips ind over modstanderens 4.000 turnlead, kom han ind mod den bundsolide . River var et uskyldigt , og så var Olinger tilbage i vel over average.

“Samme mand med T8 vælger så også at stikke ind i mine , men når man så let som ingenting flopper to par, så er det jo også et super play”, siger han ironisk.