Tourgrindere skyder december ind med stil

Bare fordi vi skriver december måned, behøver alting ikke gå op i æbleskiver, trængsel i indkøbscenteret og juleklip. Det har en række af landets mest succesfulde online tourgrindere udmærket forstået – i hvert sørgede de for et par flotte tourresultater på julemånedens allerførste dag.

Som tidligere beskrevet har Morten Hougaard Jespersen virkelig renset af i lige linje i PokerStars’ turbotours, og minsandten om han i går ikke var tæt på endnu en turboskalp på verdens største pokersite. I den $215 dyre turbo-tour med $24.000 garanteret spillede ‘Houbanan’ nemlig sig hele vejen frem til heads up foran 169 andre spillere, men måtte til sidst give fortabt til spilleren ‘bkmzee’. Selvom det ikke blev til de $7.353 på toppen, så skulle der alligevel være til en pakke brunekager eller to. Andenpladsen blev nemlig betalt $5.301.

Læs også: Endnu en sejr: ‘Houen’ har fundet turbo-skrubbet

 

En anden dansk turneringsspiller, der har haft tur i den på det seneste, er Aalborggensiske Richard Loth. Under aliaset ‘a Bull 67’ har han ligeledes renset af i lige linje i turneringer på PokerStars, og i nat kom der endnu en turneringssejr til det allerede imponerende poker-CV.

Det lykkedes nemlig Loth at vinde den $22 dyre 1 rebuy, 1 addon-turnering på PokerStars. $3.846 fik Loth for sejren, og det bringer samtidig hans samlede lifetime-indtjening over $2,6 millioner. Det skulle nu nok kunne blive en festlig jul i dobbelt-A.