Direkte: Følg Hecklen, Rahbek og Agerskov ved Unibet Open

For et år siden satte Frederik Brink Jensen 405 modstandere til vægs, og løb med præmiechecken på 625.000 kroner ved Unibet Open København 2014.

Nu er cirkus igen i byen, og efter de seneste to dages indledende heats, er 140 spillere nu klar til at kæmpe med om guldet på Casino Copenhagen.

Her på PNN følger vi selvfølgelig action direkte fra orkanens øje. Vores faste liveblogger er allerede på pletten, og står klar til at levere bad beats, herocalls og skæve propbets fra første kort er i luften, til livestream af finalebordet begynder søndag eftermiddag.

Rigtig mange af de store, danske pokerprofiler har været forbi cashieren og indbetale de €1.100 i indskud, og selvom nogen faldt på førstedagen, så er der også mange med videre. Vi nævner i flæng Henrik Hecklen, Mudassar Khan, Mads Smith Hansen, Johnny Østbjerg, Lasse Frost, Henrik Juncker, Helge Rahbek, Rasmus Agerskov og Danny Nees, men det stopper langt fra der. Omkring halvdelen af de resterende 140 spillere er så vidt vides danskere, så der skulle være gode chancer for rød-hvid triumf igen i år.

Uanset om du sidder på jobbet, til familiefødselsdag eller alene derhjemme, kan du sagtens fange dig en varm kop kaffe, sætte dig vel til rette og nyde den direkte transmitering i tekst og billeder direkte fra kongens København.

Velkommen til PNNs Unibet Open København 2015 liveblog.