Riverclub åbner dørene for 400 mand til Sjællandsmesterskaber

Riverclub i Valby har tidligere haft stor succes med deres mesterskabsturneringer. Sidste år deltog 369 spillere ved Københavnsmesterskaberne i slutningen af oktober, og nu inviterer den lovlige pokerklub så igen 6 dages god poker, når der fra den 27. april til den 2. maj vil blive spillet Sjællandsmesterskabet i Poker 2015 på adressen på Retortvej.

Mandag til fredag er der indlende heats, hvor op til 80 spillere kan deltage hver dag, mens finaledagen vil finde sted lørdag. Hvis der bliver udsolgt ender præmiepuljen på vel over 100.000 kroner. Sidste år lykkedes det således vinderen Peter Hansen (billedet), at veksle sit 300 kroners buy-in til hele 21.171 kroner.

SM poker

Du kan allerede nu sikre dig en plads i turneringen, hvis du tilmelder dig på på klubbens Clubcommander, Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er muligt at tilmelde sig mere end én startdag. Skal du være Sjællandsmester i poker, skal det altså ske i ét skud.

På Clubcommanderen er der også blevet løftet sløret for strukturen, der med sine 30 minutters levels og 200 big blinds fra start, ser meget hæderlig ud. Desuden oplyser en af arrangørerne, Martin Mortensen, at der i år vil være dealere på alle bordene på finaledagen, takket være en privat sponsor for turneringen. Så hvis du vil spille en turnering på dansk grund med dealere og god struktur, og ikke vil lægge en formue, er det her en oplagt chance.