PLO-action fra morgenstunden: Ivey og Isildur sat til vægs

Selvom rigtig meget af den online highstakes-action er flyttet fra big bet-spillene til draw-varianter og mixedgames generelt, så har der de sidste par dage været rigitg fin action på PokerStars’ dyreste Omaha-borde. Med deep buy-in på op til 250 big blinds kan der hurtigt opstå småpebrede swings på $200/$400, og over de sidste 24 timer er det Viktor ‘Isildur1’ Blom og Phil ‘RaiseOnce’ Ivey, der har været på den dårlige side af variansen, mens Ben ‘Ben86’ Tollerene og den ukendte, finske highstakes-spiller ‘WRUUUUM’ havde fat i den lange ende.

Svenske Viktor Blom kom ellers direkte fra et par gode dage ved online-filten, hvor han mellem torsdag og fredag formåede at booke et nydeligt win på $212.000. Dem fik han afleveret det meste tilbage af, da han til bords med blandt andre Jens Kyllönen, Ivey, Tollerene og ‘WRUUUUM’ fik en lussing på $131.866.

Læs også: Isildur1 får fyldt kontoen op igen

Det var ‘Ben86’ der fik den største bid af den kage, og her til morgen havde Tollerene så igen hang til søde sager. I hvert fald kæmpede han over flere timer heads up med Ivey på selvsamme deepstack-borde, og selvom både PokerStars Pro Ike Haxton og PLO-haj Ronny ‘1-ronnyr3’ Kaiser senere tog plads i spillet, så kunne de ikke holde Tollerene fra at booke endnu et win ved den virtuelle filt. Små $300.000 eller cirka 2 millioner kroner står Tollerene noteret på Highstakesdb.com for at vinde over det sidste døgn, mens Ivey er nede $115.360.