Manchester United lancerer pokersite på socialt medie

Manchester United er målt på omsætning verdens næst rigeste fodboldklub, men måske de med et nyt tiltag kan få held til at vippe Real Madrid af pinden.

Så vidt vides, som den første fodboldklub i verden, har Manchester United nemlig i samarbejde med firmaet KamaGames lanceret et online kasino på de sociale medier, hvor klubbens fans kan dyste mod hinanden og vinde præmier.

Det første spil, der vil blive udbudt er ‘Manchester United Social Poker,’ som vil kunne spilles via Facebook eller ved at downloade en app’ til en mobil enhed.

Spillet er gratis, og vil give fans verden over mulighed for at vinde klub-relaterede præmier, såsom billetter til kampe og merchandise.

“Manchester United Social Poker er en ny og spændende måde for vores fans til at interagere med klubben og med hinanden,” lyder det i en pressemeddelelse fra Manchester Uniteds administrerende direktør, Richard Arnold.

“Dette er blot det første spil, vi ser frem til at lancere mange flere,” fortsætter han, og varsler, at forskellige kasino-spil er på trapperne.