Legendarisk online-grinder mister livet som 35-årig

Mens man i dag krydser fingre for ikke at møde Fedor Holz, Mustapha Kanit eller Nicolas Fierro ved onlinefilten, så var det i 2007 spilleren Chad ‘lilholdem954′ Batista, som de fleste tourgrindere med rette frygtede. I næsten et år i træk sad han på tronen som verdens bedste onlinespiller, da han indtog førstepladsen på Pocketfives’ liste fra 22. august 07 til 2. juli 2008 foran andre legender som Chris Moorman, Shaun Deeb, Dan Kelly og Sorel Mizzi. I torsdags modtog pokerverdenen så den triste nyhed, at den talentfulde amerikaner er død bare 35 år gammel.

Hvordan Batista mistede livet er endnu uvist, men den efterladte familie skrev i går et statement på twitter, der forklarer, at “Chad døde pludseligt påCM5qwvtUcAA723m denne smukke torsdag eftermiddag med sin familie omkring sig”.

Chad Batista – der også gik under kaldenavnet ‘M8kingmoves’ – var en af pre-Black Fridays mest vindende onlinespillere, og selvom den unge amerikaner aldrig nåede samme højder igen, efter at være tvunget til at flytte til Mexico for at forsætte online-spillet, så lykkedes det blandt andet Batista at blive 3’er i en 2013 SCOOP-event til hele $264.408. Han nåede før sin død at blive noteret for mere end $3,2 millioner turneringsgevinster på PokerStars alene.

Også live lykkedes det amerikaneren at få sit navn ud. I 2006 vandt Batista en WSOP Circuit-ring, da han overvandt 169 andre spillere i en $5.150-event i Indiana for $262.002. Han nåede også et enkelt WSOP finalebord, da han i 2007 endte som 5’er i en $1.000 No Limit Hold’em-event, der blandt andet også talte Ike Haxton blandt de sidste 9. Live blev det til gevinster for $952.496.

Flere pokerproer begræd i går amerikanerens død, blandt andet kollegaen Sorel Mizzi, der i går skrev følgende på sin twitter: