Jungleras og Bække i saftige onsdags-triumfer

For præcis to uger siden strøg Jannick ‘bajawa’ Wrang helt til tops i den ugentlige $530 Onsdags PLO Hi/Lo-turnering, og nu har formstærke Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen så gjort ham kunststykket efter. 54 spillere var i går til start i den eksotiske variant, heriblandt to danskere som på imponerende vis begge spillede sig på finalebordet.

Læs også: Jannick Wrang vinder ugens største HiLo-turnering

Jungle win

Ultimativt måtte Mads ‘Mr Longhit’ Bertelsen dog give fortabt på en 6. plads, da Jungleras under nicket ‘Hattenaf’ sendte ham på porten, men Bertelsen kan dog finde trøst i, at den tidligere Danmarksmester brugte chipsene på fornemmeste vis. Efter fem timer og 37 minutter kunne Jungleras således se det sidste riverkort lande filten til sin fordel, og de $9.990 trille ind på PokerStars-kontoen.

Det var dog ikke den eneste danske sejr, på en rigtig givtig onsdag aften. Allan ‘Sifosis’ Bække ville nemlig ikke nøjes med en plads i skyggen, og med et godt run i The Hot $55, blev det heller ikke tilfældet.

Med speciale i heads up-spil har han ikke mange andenpladser til sit navn, og det blev da heller ikke i denne ombæring, at Bække måtte nøjedes med sølv. Ultimativt satte han nemlig lithauske ‘SuperSonicas’ på plads, og sikrede sig lige under 70.000 gode, danske kroner. Dermed er Bække snublende tæt på at krydse $3 millioner i profit på PokerStars. Med det tempo pokerproen har på, bliver det inden for de næste par uger.

Bække win