Juletour: 22 spillere skal spille finaledag i Helsingør

Mens dag 1A og 1B til sammen sendte 13 mand videre, så lykkedes det yderligere 9 spillere at avancere fra tredje startdag ved den nordsjællandske udgave af Four Seasons Juletour. Det bringer derved det samlede finalefelt op på 22 spillere, der i aften skal kæmpe om guldet i Casino Marienlysts første forsøg på at invitere til poker i Helsingør i juledagene.

Blandt de startende i dag var blandt andet den tidligere DM-vinder Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen, men han måtte ligesom 45 andre lade livet, inden der blev sat endeligt punktum for dag 1C efter 13 levels spil.

Med dag 1C’s 54 deltagere ender det samlede antal pokerspillere, der har lagt vejen forbi turneringen på 151. Det er noget under den erklærede målsætning på 100 per start, og det betyder med al sandsynlighed, at turneringen allerede spilles færdig i dag, i stedet for tirsdag som det først var planlagt.

De resterende 22 spillere er alle i pengene, og kan nu stille skarpt på de 34.307 kroner på toppen. Desuden er der stadig 6 spillere, der fra starten valgte at betale et mere end dobbelt så dyrt buy-in, i tilgift for at få lov at kæmpe med om ‘extreme’-puljen. De har ud over den oprindelige præmiepulje også mulighed for at vinde de 28.670 kroner, der er i sidepuljen.

PNN vil liveblogge direkte fra finalen på kasinoet i Helsingør, og starten går klokken 18.00 sharp.

Mandagens finalefelt på Casino Marienlyst

 

Chris Christensen 141.700
Gert Abildskov 120.200
Kevin Nannberg 113.300
Oliver Hede 108.200
Jeppe Taunø 93.100
Theis Vad Hennebjerre 89.700
Kasper Frøhling 89.000
Ken Graversen 76.800
Willi Thal-Drexel 68.700
Henrik Hvidberg 65.700
David Mackenzie 65.300
Stine Byrk 62.000
Peter Andersen 56.300
Francis Gomez 53.400
Stefan Arroyo 49.800
Nikolaj Seydel 46.700
Peter Hansen 41.400
Carsten Bastholm 38.600
Jørgen Jespersen 36.800
Jimmy Hansen 35.800
Peter Min Woo Nielsen 31.900
Jesper Kristensen 25.600

 

Det spiller de om

1 34.307 kroner
2 24.022
3 15.455
4 11.445
5 8.580
6 6.861
7 5.702
8 4.570
9 3.424
10 – 12 2.491
13 – 15 2.052
16 – 18 1.745
19 – 22 1.120
Extreme
1 28.670 kroner
2 19.395
3 12.649
4 10.119
5 7.589
6 5.903