Jens Hansen vinder fransk highroller til €60.000

Mens mange af de danske grindere loggede online for at rense søndagsturneringer eller MicroMillions main event, så trak Jens Hansen i arbejdstøjet i den franske by Lille, hvor France Poker Series i weekenden stoppede ind. En fremragende idé viser det sig nu, efter danskeren i nat strøg helt til tops i seriens €2.200 dyre Highroller.

Turneringen blev skudt i gang lørdag, hvor i alt 128 spillere nåede til tilmeldingsskranken inden latereg lukkede, og da finalebordet var fundet søndag aften, lå Hansen plantet solidt midt i feltet som nummer fem ud af ni. Chipleader på daværende tidspunkt var den belgiske pro, Kenny Hallaert, og længe så han ud til at cruise mod sejren. Med fire tilbage havde han over halvdelen af chipsene i spil. men så tog Jens Hansen arbejdshandskerne på, og endte endda med at gå ind til heads up-duellen med flest chips. Det chiplead fik danskeren konverteret til et W, da han til sidst sendte Hallaert på porten med sin .

For sin sejr får Jens Hansen €60.200, hvilket svarer til lige under 450.000 kroner. Det er Hansens største liveresultat til dato, og en velfortjent sejr, efter danskeren var rigtig tæt på i det franske for godt en måneds tid siden, da han blev femmer i en Highroller under WPT National i Cannes.