Indbringende torsdag for de danske tour-grindere

Mens de fleste pokerspilleres opmærksomhed er rettet mod enten EPT Malta eller det netop påbegyndte MicroMillions, så afholdes der naturligvis stadig ‘The Daily Bigs’ på PokerStars, og det nød to danske online-grindere rigtig godt af i går.

Under nicket ‘fuddebuf’ lykkedes det først Mikael Viuff Hansen at spille sig helt frem til heads-up spillet i PokerStars The Big $109. 1.051 modspillere var start i turneringen, og ultimativt endte fuddebuf med at være bedre end 1.050 af dem. Han måtte nemlig efter 7 timer og 53 minutters spil kaste håndklædet i ringen mod russiske ‘lavakrasava1’, og derved “nøjes” med andenpladsen til flotte $13.497.

Det var imidlertid ikke dagens største danske resultat. Den unge, jurastuderende aarhusianer, Mads Steninge Petersen, formåede nemlig lige akkurat at toppe det cash, da han under nicket ‘dotschulz’ strøg helt til tops i The Big $55.

dotschulz

3-vejs lavede danskeren og hans to russiske modstandere en deal, og efter at have spillet turneringen til ende, kunne dotschulz se $13.545 trille ind på kontoen. Det svarer til næsten 95.000 danske kroner.

Med resultatet er Mikael Viuff nu landets 10. bedste online tourspiller i følge Pocketfives.com, mens Madst Steninge Petersen indtager en 37. plads på samme liste.