I dag starter opgøret: Proer heads up mod bot om $100.000

Det skabte stor opmærksomhed, da forksere fra University of Alberta i januar måned var ude at påstå, at Limit Hold’em nu var helt og aldeles løst, og at No Limit varianten stod for skud i næste ombæring. Blandt andet var den danske pokerspiller Anders Jensen ude at udtale, at han forventede Hold’em ville fuldkommen uddø med tiden.

Læs også: Anders Jensen til Radio24syv: – NL Hold’em vil uddø

 

I de kommende uger kan alverdens nervøse pokerspillere så vil selvsyn konstatere, hvor langt forskerne egentlig er i udviklingen af den pokerbot, der på sigt skal få Phil Ivey til at ligne en lalleglad amatør. Fra i dag begynder der nemlig en stort anlagt begivenhed i Pittsburgh, USA, hvor fire forskellige professionelle pokerspillere skal tage kampen om med pokerbotten ‘Claudico’, der er udviklet af et hold ved Carneige Mellon Universitetet.

De fire spillere skal frem til den 7. maj gennemføre hver 80.000 hænder mod maskinen, og den spiller, der klarer sig bedst kan stikke hele $100.000 i lommen. Pengene er blevet sat på højkant af Microsoft, der desuden har sat skærme op, så tilskuere på Rivers Casino i Pittsburgh kan følge med i duellerne. De fire konkurrende, der alle er blandt verdens bedste online heads up-spillere, er:

– Doug ‘WCGRider’ Polk
– Dong ‘DongerKim’ Kyu Kim
– Jason Les
– Bjorn Li

Her på PNN følger vi selvfølgelig tæt med i udviklingen af dysten, der er døbt “Brains vs. Artificial Intelligence”. Du kan også følge med. Enten på den wordpress-blog der er oprettet til formålet, eller på enten Doug Polks eller DongerKims twitter-profiler.