Four Seasons: Finalefelt fuldendt i fynsk Fall Tour

Så blev det endelige finalefelt i Odense, hvor der på byens kasino i disse julefrokost-dage bliver afholdt Four Seasons Fall Tour. 18 spillere havde inden gårsdagens 1C kvalificeret sig til afgørelsen, og da ni mand sneg sig videre efter 13 levels spil i det fynske, er der dermed 27 kortkrigere, der i eftermiddag skal kæmpe om førstepræmien på mere end 50.000 kroner.

1C så 43 unikke deltagere til start, der ligeledes fik lagt lidt ekstra i præmiepuljen som følge af 18 re-entries. Da turneringsleder Simon Larsen endelig kunne kalde det en dag for dealere og spillere, var ni videre med Andreas Andersen vel i front. 172.800 chips formåede Andersen at spille startstacken på 10.000 chips op i, og derved sniger han sig ind på en samlet andenplads inden eftermiddagens afgørelse, kun overgået af dag 1B’s chipleader, Jacob Pedersen med 227.000.

Spillet genoptages klokken 13.00, hvor den 219.000 kroner store præmiepulje skal deles ud blandt de resterende. Præmiestrukturen er endnu ikke på plads, men der forventes at være penge til omkring 25 mand, mens nummer ét altså kan se frem til en check på over de 50.000. PNN følger naturligvis op med resultater fra det fynske.

 

Finalefelt ved Fall Tour 2015 på Odense Casino

1. Jacob Pedersen 227.000
2. Andreas Andersen 172.800
3. Jørgen Jagd 159.000
4. Jacob Oppenheim 153.400
5. Catalin Comanita 152.700
6. Lars Willsen 140.600
7. Mohsen Baharikhob 134.000
8. Nicolaj Elbrønd 118.600
9. Jesper Havelund 103.100
10. Klaus Skadegård 77.900
11. Carsten Vestbjerg 75.000
12. Henrik Madsen 72.500
13. Patrick Søndergaard 61.900
14. Claus Lilleballe 60.400
15. Niels Jensen 59.300
16. Paw Hansen 55.600
17. Jesper Sønderby 54.500
18. Kenneth Larsen 46.800
19. Ruben Rasmussen 45.500
20. Mads Lomholt 45.300
21. Kasper Lorenzen 41.600
22. Lars Holm Jensen 36.400
23. Daniel Andersen 34.500
24. Allan Berggren 31.300
25. Dariusz Cegielski 26.200
26. Peter Borring 19.100
27. Freddy Hougaard 10.100