6 danskere avancerer efter lukketids-massakre i London

Dag 1A ved den €1.100 dyre Unibet Open London blev en 12 timers rutschebanetur for de i alt 14 danske spillere, der stillede til start klokken 12.00. Det startede forfærdeligt ud med to danske elimineringer inden level 3 var ovre, da både Nicolaj Bonnichsen og Nicklas Mejlstrøm måtte forlade festen alt for tidligt.

Siden fik de rød-hvide pokerspillere bedre fat, men kort efter spisepausen var det Morten ‘VM’ Mortensens tur til at bide i græsset, da en turnet farve toppede hans to par. Kjeld Skou var næste dansker ude, mens det eneste danske, kvindelige bidrag til torsdagens pokereventyr – Camilla Reventlow – måtte give fortabt, da hun først tabte mod , og siden fik det sidste ind med mod i dagens næstsidste level.

Helt generelt var de to sidste levels ikke ligefrem gode for danskerne. Ud over Reventlows exit måtte også Lasse Quorning kapitulerer, da hans overpar blev slået af to par, og senere var det Kenneth Heinsvig, der fik et af de grimmere beat. Hans blev gjort til skamme af all in preflop, og han beviste derved, at 88 procent ikke altid er nok.

Simon Toft var sidste danske mand på porten, da hans 10 big blinds røg trevejs ind med , men både og lavede sets, og det efterlader 6 danske håb til lørdagens dag 2.

Stefan Grøn Knudsen – 93.200
Kristoffer Skipper Rasmussen – 80.200
Jan ‘Highlander’ Christoffersen – 57.800
Jef Nielsen – 54.800
Torben Munkholm – 36.400
Søren Blanner – 28.900

 

Torben1

“Vi byttede jo bare chips”

Den danske spiller der uden tvivl fik mest eksponering i dag, var Torben Munkholm. Hele dagen igennem var han at finde i varmen fra de mange spotlights omkring Unibet Open-scenen, hvorfra der blev broadcasted livefeed til tusindvis af internet-seere. Selvom det umiddelbart kunne virke intimiderende på nogen, så faldt Torben Munkholm ifølge egne ord hurtigt til rette.

“Det var lidt overraskende, at vores bord blev valgt til feature table, men da vi først kom herop, var det helt fint. Jeg har tidligere været på TV-bordet ved en turnering i Tallin, og der gik to kameramænd konstant rundt og filmede. Her lægger man ikke mærke til kameraerne, da de sidder stationært gemt væk, så jeg faldt fint til rette i varmen”, fortæller han.

Det var en ret stille dag for Torben Munkholm, der peakede i små 50.000 chips, men ultimativt endte i 36.400. Han er dog ved godt mod før dag 2.

“Vores bord var meget stille, og der var ikke mange, der røg ud. Det betyder også, at vi det meste af dagen bare sad og byttede chips imellem os, i stedet for at få nogen af de store stakke, der er på nogen af yderbordene. Jeg har dog stadig næsten 20 big blinds, så det er da til at spille med. Jeg må bare få mine chips ind så godt som muligt”, lyder det optimistisk fra Torben Munkholm.

Munkholm og de resterende 4 danskere skal i action igen lørdag, men inden da skal dag 1B spilles, og her ventes rigtig mange danskere til start. PNN er med hele vejen, når turneringens andendag skydes igang klokken 13.00 dansk tid fredag.