Storrensende Isildur1: Kan ikke spille dette spil nu – I’m drunk!

1.799 hænder udmøntede sig i går i et overskud på $548.000 for Isildur1 – altså en god dag på kontoret for den unge svensker, der blev døgnets suverænt mest vindende spiller.

Noget tyder imidlertid på, at der til allersidst gik lige lovligt meget Ziigmund i den for Isildur1, der efter eget udsagn var for fuld til at spille videre på det bord, som han ellers var i gang med. Næppe en tilgang, som han skal gøre til rutine.

En vrøvlet og kåd Isildur1 fik gang i noget af en volapyk-chat med Patrik Antonius, men den helt præcise betydning/tolkning af samtalen er vist en sag for en professor udi våde varer og procenter:

isildur stivsnak

Helt sikkert, mester! Det giver nogenlunde lige så meget mening, som når ham her for alvor ruller sig ud.

På Twitter skrev Isildur1 selv, at han havde haft en god dag på bordene, og at han derfor ville fejre det:

“Har haft en god dag, nu er jeg i gang med at blive meget fuld for at fejre det,” skrev han.