Ny, sikker Open Face-app vinder proernes tillid

Siden Open Face Chinese poker for alvor blev kendt i 2012, har det vundet stort indpas hos pokerspillere verden over. Der har kørt spil i Bobby’s Room for mere end $10.000 per point, og det er efterhånden blevet gamblernes go-to flipspil.

Sidste år kom det imidlertid frem, at den gængse OFC-app “Chinese Open Face Poker” let kunne hackes, og det bragte en overgang highstakes-spillene til standsning, da ingen længere følte sig sikre ved potentielt at have titusindvis af dollars ude at flyve i en app, der let kunne hackes.

Læs også: Greenstein mistænker snyd i Open Face Chinese

 

Siden da er andre apps kommet til, og nu er verdens første gratis, RNG-certificerede OFC-applikation så endelig blevet udgivet i Apples App Store. “Pineapple Poker” hedder programmet, der er skabt af Item Box,  er certificeret af den hollandske certificerings-virksomhed NMI Gaming, og derved skulle det være uigenkaldeligt, at appen både er sikker og 100 procent tilfældig. Det har blandt andet fået Phil Hellmuth og Shaun Deeb – to af de notorisk mest bidte OFC-spillere – til at flytte spillet over på på den nye app.

Applikationen har endnu ikke ramt den danske iTunes-store endnu, men det gør den forhåbentlig snart. Er du derimod på den amerikanske app store, kan du finde programmet her, eller ved at klikke dig igennem programmets nye hjemmeside.