Broke?: Tidligere verdensmester vil stakes i hele 2016

De fleste pokerspillere – uanset status som professionel eller glad amatør – har i løbet af sin pokerkarierre drømt sig på et WSOP-finalebord, og krydset fingre for, det en dag er netop en selv, der kan hæve trofæet på Rio for sejren ved hovedturneringen ved World Series of Poker. Ikke bare er det den mest prestigefulde turnering i pokerverdenen, men de astronomiske førstepræmier betyder også, at man er nærved økonomisk sikret for livet, og kan leve ganske fyrsteligt for indlånsrenterne alene.

Det kræver imidlertid, at man ikke sender en masse af sin gevinst tilbage i omløb i pokerøkonomien, og mens der er generel enighed om, at en mand som Jamie Gold – på trods af sin 2006-sejr for $12 millioner – ikke ligefrem sidder kønt i det, så har en anden tidligere vinder verdensmester nu også skabt snak i krogene om, hvorvidt der virkelig er så meget (eller lidt) tilbage på kistebunden.

Det drejer sig om 2004-verdensmester Greg Raymer, der for nyligt har oprettet en ansøgning på staking-sitet Youstake.com. Her fremgår det, at Raymer søger et fuldt stake til hele pokeråret 2016, som i alt beløber sig til $100.000. Raymer vil selv lægge $20.000, en række af hans bekendte lægger $30.000, og de sidste $55.000 ($5.000 af dem er til gebyrer til YouStake) skal finansieres af ganske almindelige pokerentutiaster som dig og mig.

RaymerRaymer er på forkant med skeptikerne, og har derfor givet en længere forklaring på, hvorfor i alverden mand af hans kaliber søger staking. Her skriver Raymer blandt andet, at hans kone – på trods af han ikke har haft et tabende år i 23 år – pludselig er blevet bekymret for den usikre levevej, og ved at sælge ud af procenterne, kan han altså gøre hende glad og tilfreds. “Happy wife, happy life”, skriver Raymer selv.

Længere nede forklarer Raymer, at han som spiller vil få 40% af et eventuelt overskud når året er omme, mens backere deler de sidste 60 procent. Det beløber sig til cirka 1.42 markup, hvilket generelt er noget over det niveau, som andre, velkendte profesionelle sælger til. Hvorvidt Raymer er broke, skal vi lade være usagt, men over de sidste tre år har han blot turneringsgevinster for $157.470, hvilket ikke må formode at dække udgifterne, når man er fast inventar ved World Series of Poker.

Indsamlingen er stadig åben ni dage endnu, og der er stadig rigeligt med anparter at købe, så hvis du synes det kunne være sjovt at købe et stykke af en tidligere verdensmester, kan du købe ned til 0,1 procent for $105 på Youstake netop nu.