Unibet med rekordresultat: “2016 bliver bedste år nogensinde”

Unibet med rekordresultat: “2016 bliver bedste år nogensinde”

I sidste uge præsenterede Unibets direktør, Henrik Tjärnström, selskabets nøgletal for 2015, der blandt andet afslørede, at fjerde kvartal var det bedste for gamblingudbyderen nogensinde. Således havde Unibet op mod 920.000 aktive kunder i slutningen af sidste år, ligesom både omsætning og overskud satte nye rekorder i 2015.

Og det er ikke bare på verdensplan, at Unibet trives. Også i Danmark er Unibet langt foran kurven, og alt tyder på, at den tendens vil fortsætte, fortæller Per Marxen (artikelfoto), der er pressechef i Unibet Danmark.

“Når man ser på markedets gængse vækstrate, så oplever vi 2,5 eller 3 gange så meget vækst i Danmark. Der er selvfølgelig en række omstændigheder, der har haft indflydelse på vores positive vækst. Dels har vi i Unibet for alvor satset på mobilplatforme i de seneste år, og det har vist sig at være en rigtig god investering, når det kommer til sportsbetting- og kasinoomsætning. Derudover ændrede vi også vores pokersoftware drastisk, for at få mere fokus på den mere sociale og casual del af onlinepoker, og nu ser vi rigtig mange konkurrenter vælge samme vej. Det fortæller mig, at vi valgte helt rigtigt. Nu høster vi så frugterne af de valg”, fortæller han til PNN.

Unibet Henrik Tjärnström

Unibets direktør, Henrik Tjärnström, præsenterede i onsdags sidste uge koncernens nøgletal for 2015. Her fremgår det, at Unibet fik 156.000 nye kunder sidste år, mens omsætningen steg med mere end 400 millioner kroner.

Selvom det går fint på pokerfronten hos Unibet, så understreger Per Marxen dog også, at onlinepokerens storhedstid er ovre, og at det i langt højere grad er sportsbetting, der har sikret en ny omsætningsrekord.

“De glade pokerdage fra start 00’erne er passé, og i dag er pokeren det, vi kalder en ‘evig udfordring’ hos os. Til gengæld går det forrygende på bettingfronten, og 2016 bliver med sikkerhed et forrygende år. Vi startede året ud med en håndboldslutrunde, nu er de store fodboldligaer så småt kommet i gang igen, den 10. juni begynder EM i fodbold, og når finalen så er spillet en måneds tid senere, så skydes de Olympiske Lege i gang. Selvfølgelig ville det ikke have gjort os noget, hvis Danmark havde kvalificeret sig til EM, men der bliver jo altid stukket godt ud på slutrunder, og så har vi jo U21 landsholdets deltagede ved OL, der med sikkerhed også trækker mange væddemål”, siger han og fortsætter.

“2016 er altså et fantastisk sportsår, og med så mange slutrunder, kan jeg slet ikke forestille mig, det ikke skulle blive det bedste år for Unibet nogensinde”, slutter han.

Skriv en kommentar