Philip Gruissem fører an ved stjernespækket Super High Roller

Årets EPT Grand Final blev torsdag skudt igang med manér, da 48 spillere valgte at lægge de €100.000, det nu engang koster at spille med ved festivalens Super High Roller turnering.

I feltet var en række af pokerens aller største navne, heriblandt Phil Ivey, Jason Mercier, Daniel Negreanu, Sam Trickett, Patrick Antonius og John Juanda. Det var imidlertid en af de spillere, der historisk har haft allerbedst fat i high roller-turneringerne, nemlig Philip Gruissem, der fik den bedste start ved seriens dyreste turnering.

Den tyske spiller fik mere end firedoblet sin startstack på 250.000 chips, og kan altså tage 1.038.000 chips med sig til dag 2. Af andre prominente navne i toppen kan nævnes Daniel Negreanu i tredjeposition med 915.000 chips, ustoppelige Ole Schemion med 847.000 chips, feltets eneste kvindelige indslag Vanessa Selbst med 618.000 og Isaac Haxton med 560.000 chips.

Ingen danske spillere stillede til start ved turneringen, men det kan faktisk nåes endnu. Der er nemlig åben for registrering indtil dag 2 går igen. Turneringen er oven i købet en re-entry tour, og det åbner op for, at spillere som Sam Trickett, Bertrand “Elky” Grospellier, Jonathan Duhamel og Patrick Antonius der allede bustede i løbet af dagens spil, kan købe sig ind endnu engang.

Dag 2 går i gang fredag middag klokken 12.00, og livestreamet kan følges live her på PNN.