Morten Lihn sender One Drop-vinder på porten

Morten Lihn Christensen latereggede dag 1A, efter at være bustet tidligt på finaledagen af den €2.000 dyre Estrella High Roller. Allerede fra start var den aarhusianske pokerpro ikke ovenud begejstret for sit bord, og at One Drop-vinder Daniel Colman tog plads ved bordet er par timer efter start, gjorde bestemt ikke bordet blødere.

Dan Colman er tilmed brandvarm for tiden. I går blev den amerikanske pokerpro runner up i den €50.000 dyre super high roller-turnering, hvor han endte med at lave en deal heads up med vennen Olivier Busquet, der sikrede ham €843.066 – svarende til næsten 6,3 millioner kroner. Så udsigterne var ikke alt for lyse for Morten Lihn Christensen, der havde fået amerikaneren ind på sin direkte venstre.

Det lykkedes imidlertid den danske WPT-Wien vinder at få skovlen under Daniel Colman og endda i en enorm pot.

Morten Lihn kalder et raise med , og i alt fire mand ser et -flop, som checkes rundt. Turn slår , og da to mand checker til danskeren, stanger han ud med sit par og farvetræk. Dan Colman kalder lige efter, og preflop-raiseren kigger også med til river .

Lihn checker til Daniel Colman, der ikke tøver med at sende stakken til midten. Preflop-raiseren i mellemhånd er fast besluttet på at nå et showdown, og kalder også, før Lihn kalder det af med sit fulde hus.

Colman har turnet en flush med , preflop-raiseren kan fremvise et nøgent toppar, og potten bliver derfor sendt til Lihn Christensen, der stryger op i 57.000 – næsten dobbelt start stack.