Italiensk verdensmester vandt 7 millioner i éndags-highroller

Almindeligvis skulle man tro, at man for et buy in på €50.000 kunne få mindst et par dages god poker, og måske endda forfriskninger og fri buffet oveni. Men i Monte Carlo opererer man slet ikke med sådanne normer. Der kan penge i den størrelsesorden ikke beløbe sig til mere end 15 timers action-packed poker, hvilket til gengæld giver en overordentlig rimelig timeløn, hvis man går hen og vinder €936.500 ved sådan en lille forestilling. Og det var lige præcis hvad italienske Mustapha Kanit i går gjorde, da han i går strøg til tops foran 65 highroller-kollegaer ved EPT Grand Finals næstdyreste turnering.

Kanit har allerede bevist sit værd i flere omgange i EPT- og WSOP-regi, ligesom han tidligere på året blev verdensmester i holdpoker sammen med sine italienske landsmænd. Denne gang var det dog en stærk individuel præstation, der lod Kanit sikre sig sejren på et stjernespækket finalebord med spillere som Martin Finger, Fedor Holz, Fabian Quoss, Scott Seiver og Mike ‘SirWatts’ Watson.

Læs også: Italien snød favoritterne og vandt VM i holdpoker

 

Det var sidstnævnte Watson, som Kanit endte heads up med, og selvom det var canadieren der sad tungt på chipleadet fra begyndelsen, så var det italieneren der efter en hurtig dobling begyndte at trække fra. Det hele sluttede, da SirWatts satte sine sidste chips til midten med , blot for at konstatere, at der skulle alvorlig hjælp til mod Kanits . Floppet landede  , og selvom turn bragte håb i form af , så completede ikke ligefrem Watsons straight, og italieneren kunne dermed lade sig hylde som vinder.