Italien snød favoritterne og vandt VM i holdpoker

Med uhyggeligt stærke line-ups hos både USA, Rusland og Tyskland var der formodentlig ikke mange, der havde sat deres penge på Team Italy til at vinde den første udgave af pokerens svar på hold-VM – Global Poker Masters. Ikke desto mindre var det præcis hvad der skete, da Mustapha Kanit, Rocco Palumbo, Dario Sammartino, Andrea Dato og Guiliano Bendinelli i går slog netop Rusland i den afgørende heads up om titlen på Portomaso Casino i den maltesiske by St. Julians.

Læs også: England smidt på porten af USA ved ‘Pokerens VM’

 

Semifinalen blev afholdt som en short handed Sit’n’Go, hvor hvert land spillede én stack, men kunne skifte spillere ud efter behov. Længe så det ud som om, Team USA ville cruise sig i heads up-finalen, men til sidst måtte favoritterne give fortabt, da Isaac Haxton først løb sit toppar ind i russernes , og Dan Smith få øjeblikke senere skubbede sine ind i Italienernes .

Derfor havde Italien også et stort chiplead over russerne, da heads-up duellen om titlen begyndte. 404.900 chips mod Ruslands 148.100 chips var ultimativt for stor en opgave for de russiske stjerner at overkomme, og Vladimir Troyanovskiy, Vitaly Lunkin, Anatoly Filatov, Alex Bilokur og Ivan Soshnikov måtte derved tage til takke med andenpladsen.

 

Sådan endte Global Poker Masters

1) Italien
2) Rusland
3) USA
4) Tyskland
5) Canada
6) Ukraine
7) Frankrig
8) England