Barcelona: Ufuk Yildirim et river-kort fra første rød/hvide-triumf

Ufuk Yildirim var i eftermiddag et mulehår fra at lande Danmark sin første sejr ved et event under EPT Barcelona, men et uheldigt river-kort vendte et overlegent chiplead, og efter en langvarig heads up duel, måtte årets DM-11’er til sidst strække våben.

Turneringen var en €220 Deepstack turbo, hvor i alt 98 spillere var stillet til start i går aftes, men på grund af casinoets begrænsede åbningstider, blev de sidste 4 spillere bedt om at spille turneringen færdig i eftermiddags klokken 15.00.
Uden den store slinger i valsen lykkedes det Yildirim at komme heads up om sejren, de €5.050 og et af de eftertragtede EPT-event trofæer, mens heads up-dysten blev en anderledes lang affære.

“Det var en ønskemodstander at komme heads up med, for han spillede stramt og meget ærligt. Flere gange havde jeg ham helt nede i 4-5 big blinds, men jeg kunne bare ikke få lukket ballet”, fortæller Ufuk Yildirim til PNN i Barcelona.

Yildirim kunne næsten smage sejrens sødme, da han havde modstanderen inde med mod . Floppet løb ud , turn , men river sendte modstanderen direkte tilbage i kampen, og derfra så han sig ikke tilbage.

“Det er jo en turbo-turnering, så der var ikke rum nok, til de store plays, og når jeg så samtidig ikke kunne connecte eller finde et es preflop, så er det svært”, siger en ærgerlig Ufuk Yildirim.

Endelig fik de to kombatanter de sidste 5 big blinds ind pre med mod , og selvom Yildirim floppede et par, så riverede modstanderen en straight for sejren – meget symptomatisk for heads uppens forløb.

“Jeg er godt nok ærgerlig, det er bare altid sjovere at vinde. Men det er jo alligevel en fin profit for turneringen”, konkluderer Yildirim, der modtog €3.500 for andenpladsen.