Danske Spil: – Tiden løbet lidt fra sponserede spillere

Vi kunne i morges fortælle, at Danske spil og Alexander ‘AlexKP’ Petersen efter tre års samarbejde er gået hver til sit. Et brud som ‘AlexKP’ kategoriserede som gnidningsfrit, hvilket Poker Manager for Danske Spil, Peter Holst, slutter op omkring.

“Det er ganske udramatisk. Alexander ville noget andet og vi ville gerne noget andet, så vi blev i fred og fordragelighed enige om at gå hver til sit.”

Er tiden løbet fra sponserede spillere?

“Ja, det kan man godt sige. Du ser heller ikke mange andre sites med sponserede spillere. Vi ønsker at bruge pengene på noget andet, som f.eks. federe events, bedre turneringer og flere oplevelser til vores spillere. Nu har vi for eksempel et Poker Cruise til vores spillere i april, hvilket – så vidt jeg ved – er det første af sin slags i Danmark, og som nok skal blive rigtig godt.”

“Dermed ikke sagt, at jeg kategorisk vil afvise, at vi igen kommer til at sponsere en spiller, men der ingen på vej lige nu, og hvis det skulle blive tilfældet, så kunne man måske forestille sig, at der bliver tale om sponsorater i forbindelse med specifikke events, og ikke flerårige aftaler.”

Læs også: Kom med på Danske Spils Poker Cruise

Man kan også købe sig til en plads på turen hos DFDS, det kan gøres her.

Du kan læse mere om Danske Spils promotion her.

Peter Holst tilføjer i øvrigt, at DM i Poker ikke bliver afholdt i maj, som det ellers har været kutyme de seneste par år, men at turneringen rykkes til efteråret.