100 gange pengene hvis Hodor bliver hersker af Westeros

Der er snart ikke den begivenhed, man ikke kan sætte penge på udfaldet, lad det være sig hvem der vinder et folketingsvalg, hvor længe det tager Lady Gaga at synge ‘The Star-Sprangled Banner’ ved Super Bowl, eller hvorvidt Englands dronning abdicerer for at overtage værtstjansen på BBC-programmet ‘Strictly Come Dancing’.

Læs også: Pokerens Game of Thrones (2. del): Hvis poker pro’erne overtog Westeros

GOT Danske Spil

På Danske Spil kan du bette på, hvilke karakterer bliver slået ihjel i løbet af den kommende sæson 6.

Derfor kan det næppe komme som en overraskelse, at der i øjeblikket også dukker væddemål op på en af de mest populære TV-serier nogensinde, nemlig HBOs Game of Thrones, og nu har Danske Spil så åbnet for en række interessante væddemål, hvis seriens brutalitet alene ikke er nok til at få adrenalinen til at pumpe søndag efter søndag.

“Game of Thrones er en uhyre populær serie, men også en serie der er omgærdet af hemmelighedskræmmeri og hurtige skift i handlingen. Den er oplagt at lave odds på, men det har ikke været muligt før denne sæson. Nu er der så få mennesker, der kender handlingen, og derfor har vi grebet chancen for at give de mange fans ekstra spænding op mod premieren”, siger Niels Erik Folmann, direktør i Danske Licens Spil, i en pressemeddelelse.

Danske Spil tilbyder blandt andre odds på, hvem der dør først i sæson 6, der skydes i gang den 25. april. Her er Jorah Mormont favorit til bare 2,10 gange pengene, Pilou Asbæk som karakteren Euron Greyjoy udbetaler odds 12,0, mens Arya Stark (odds 40) og Tyrion Lannister (odds 70), ikke spås mange chancer som de første eliminerede i denne sæson.

Der er også mulighed for nogle mere bizarre væddemål. Man kan således spille på, hvorvidt Daenerys Targaryan’s tre drager overlever hele sæsonen (odds 1,80), om Robin Arryn falder igennem ‘The Moon Door’ (odds 5) og endelig om den halvhjernede kæmpe, Hodor, ender med at blive hersker af Westeros. Sidstnævnte giver pengene 100 gange igen.

Du kan finde alle Game of Thrones-væddemålene hos Danske Spil.