Virginia bliver den første stat til at legalisere fantasysports

Virginia bliver den første stat til at legalisere fantasysports

Det har været dårlige nyhed på dårlig for de amerikanske Daily Fantasy Sports (DFS)-udbydere de sidste par måneder, der i flere stater har måtte for domstolene, for at beskytte deres ret til at udbyde deres online managerspil om penge. I New York kæmper både FanDuel og DraftKings i øjeblikket mod den strikse regulering, som staten forsøger at undlægge spillet, men nu kommer der så pludselig opbakning fra en uventet kant. I Virginia har guvernør Terry McAuliffe nemlig i denne uge underskrevet en bekendtgørelse, der gør staten til den første til at gennemføre lovgivning, der tillader sine indbyggere at deltage i DFS. Det skriver igamingbusiness.com.

Læs også: Juridisk tovtrækkeri koster Fantasysporten dyrt

Bekendtgørelsen er blevet døbt ‘The Fantasy Contests Act’, og dikterer, at alle DFS-udbydere der ønsker at tilbyde spil, skal have en licens. Det koster $50.000 at registrere sig i staten, og yderligere skal udbyderne også acceptere to årlige undersøgelser af en uafhængig myndighed, for at sikre alle statens regler på området er overholdt.

Til gengæld er både DFS-udbydere og -entutiaster nu sikret retten til at spille fantasysports i staten, da DFS nu ikke er klassificeret som gambling. Det står i stærk kontrast til vurderingen i for eksempel Texas, hvor FanDuel tidligere på ugen trak sig helt ud af markedet, som følge af en nylig dom fra statens ‘Attorney General’s, der helt har ulovliggjort fantasyspil om penge.

Skriv en kommentar