Tennis distancerer fodbold som den potentielt mest matchfixede sport

Tennis distancerer fodbold som den potentielt mest matchfixede sport

I går udsendte organisationen European Sports Security Association (ESSA), der er stiftet af bookmakerne for at overvåge mistænkelige bettingmønstre, deres årlige rapport over registrerede tilfælde, og her viser nye tal, at tennissporten uden sammenligning er mål for flest mistænkelige væddemål. Ud af præcis de præcis 100 indberettede kampe i 2015, var hele 73 af tilfældene tennisopgør, hvilket er nærved fire gange så meget som den næstmest indberettede sportsgren, fodbold, hvor der sidste år blev registreret 19 forekomster af mistænkelige bettingmønstre.

Læs også: Matchfixing-beskyldninger overskygger Australian Open-start

Alerts ESSA

Kilde: ESSA

I fjerde kvartal forekom 24 af 35 mistænkelige tilfælde på tennis, mens fodbold står for otte tilfælde. Herefter var der hver én episode indenfor greyhoundløb, snooker og ishockey, viser rapporten. Det er næsten dobbelt så mange forekomster som i Q3, hvor der blev registreret 18 tilfælde af mistænkelig betting.

Ikke overraskende er det især i Europa, hvor interessen utvivlsomt er størst, at langt de fleste tilfælde af mistænkelige fodboldopgør fandt sted. 13 af de 19 tilfælde fandt sted ved opgør i europæiske lande, hvoraf Grækenland med 3 tilfælde har den lidet eftertragtede titel som landet med flest mistænkelige fodboldopgør. Ét tilfælde blev desuden registreret i Sverige, mens de danske fodboldligaer helt er gået fri sidste år.

Tennissporten derimod har bredt sig rent geografisk, hvor mange tilfælde sidste år fandt sted både i Afrika (syv tilfælde i Tunesien), Asien (otte forekomster i Tyrkiet), Nordamerika (fire tilfælde i den Dominikanske Republik) og Sydamerika (toppet af Argentina med syv tilfælde).

Alerts Verdenskort

I ESSAs årsrapport fremgår det, at mere end en tredjedel af sidste års tilfælde af mistænkelige bettingmønstre foregik på sportsbegivenheder i Europa. Kilde: ESSA

Indberetningerne sker fra bookmakerne selv, når deres interne kontrolsystemer opfanger mistænkelig bettingadfærd i forbindelse med specifikke sportsbegivenheder. ESSA blev stiftet i 2005, og har været med til at igangsætte matchfixing-undersøgelser af tusindvis af sportsopgør i sin tid. Bookmakere som Bet365, Ladbrokes, PaddyPower, William Hill og Unibet er alle en del af organisationen,

Skriv en kommentar