Dyrt for bookies hvis Schmeicel og co. vinder Premier League

I mange år har det været de samme hold, der blander sig i kampen om guldet i den bedste engelske liga. Som oftest har det stået mellem Manchester City, Chelsea, Manchester United, Liverpool og Arsenal, men i år har en ny dreng i klassen vist imponerende takter, nemlig Leicester City med danske Kasper Schmeichel på holdet.

Det er ikke mere end to år siden, at Leicester rykkede op i Premier League, og efter en småkedelig første sæson i den dårlige halvdel af tabellen, var der ikke ligefrem forhåbninger om at blive et tophold i år. Derfor har det også overrasket alt og alle – fans, bookmakere og spillerne selv, at ‘The Foxes’ i denne sæson er med helt i toppen, og uge efter uge formår at tage point fra selv nogen af ligaens stærkeste hold.

Nu går der så forlydender om, at det kan blive en rigtig dyr affære for de engelske bookmakere, hvis Leicester rent faktisk formår at holde kadencen oppe, og slutte i top. Således rapporterer SBC News, at Sky Bet står til at tabe i omegnen af £5.000.000, hvis det usandsynlige skulle ske.

Premier League stilling

Efter 25 spillerunder ligger Kasper Schmeichel og resten af Leicester-truppen sensationelt nummer ét. I weekenden slog de Manchester City 3-1 på udebane.

Én sportsbetter har for eksempel fået odds 5.000 til 1 på, at Leicester ville vinde mesterskabet, og har stukket £40 ud. Holder det sæsonen ud, står vedkommende altså til at vinde £200.000 eller næsten 2 millioner kroner. Så sent som i november måned gav Leicester faktisk pengene 1.000 gange igen, selvom de allerede på daværende tidspunkt lå til i toppen. Efter Leicesters sejr i lørdags over sidste års Premier League 2’ere, Manchester City, er det odds blevet slashet til odds 2,75, hvorfor Leicester nu står som favoritter til at vinde ligaen.

Efter 25 spillerunder har Leicester et hul på fem point ned til de nærmeste forfølgere i Tottenham og Arsenal. Der resterer 13 spillerunder i årets udgave af Premier League, der afgøres den 15. maj.

Artikelfoto: Pal2iyawit/Shutterstock.com