WSOPE: Hellmuth videre i Oktober Fest-turnering

WSOPE Event #2 (€550 NL Hold’em) blev skudt i gang med to fligths i går, og efter at have lateregget og lynbustet i Event #1, så var Phil Hellmuth oppe i vanligt gear, da Dag 2A løb af stablen. Her lykkedes det nemlig den 14-dobbelte braceletvinder at klemme sig imellem de 29 spillere som avancerede fra det 374 mands store felt.

“I made Day 2 of #WSOPE #Oktoberfest (Day 1a – 374 started, 29 made it to Day 2). Ave 60,000, I have 43,500 #POSITIVITY #BraceletHunting,”skriver Hellmuth på Twitter.

Også adskillige danskere gav turneringens første flight et skud, men desværre lykkedes det ingen af dem at klare skærene. PNN.dk’s egen Simon Hoffmann røg, da han først tabte en stor all in preflop med Es-Dame mod Es-Konge, og siden fik de sidste rester til midten med par fem, men desværre blev kaldt af to knægte, som holdt hjem.

Dan ‘DeagleDan’ Larsen, Claus Carlsen, Mikkel Plum, Morten ‘MortenVM’ Mortensen, Henrik Juncker, Jan ‘Highlander’ Christoffersen røg også alle i svinget.

Top 10

Top102A