WSOP: Zinno vinder $25.000 Pot Limit Omaha Highroller

Den tredobbelte WPT-vinder Anthony Zinno havde i forvejen leveret et fremragende World Series of Poker med fire finaleborde, men det hele blev toppet for kort tid siden, da han tog sig kærligt af den $25.000 dyre Pot Limit Omaha Highroller-turnering.

Heads up besejrede han Pakinai Lisawad, der gik ind til den afsluttende tomands-dyst med 4,175,000 chips mod Zinnos 8,950,000. Der kom aldrig spænding om udfaldet for Zinno udbyggede fra start sin føring, og efter en halv time faldt afgørelsen, da de to spillere kom all in med  til Lisawad og  til Zinno.

Lisawad turnede ganske vist to par, men Zinno hev potten og sejren hjem, da han spikede ét af deckets to sidste esser på river.

Hans fans strømmede ind til bordet for at tiljuble ham og fejre karrierens første bracelet og en check på $1,122,196.

Zinno der er regerende WPT Player of the Year ligger nu nummer to på WSOP Player of the Year-ranglisten, kun overgået af  Mike ‘Gordo16′ Gorodinsky.

1. Anthony Zinno $1,122,196
2. Pakinai Lisawad $693,553
3. Stian Usterud $456,522
4. Christian Harder $332,998
5. Juha Helppi $247,754
6. Ismael Bojang $187,571
7. Alexander Kostritsyn $144,305
8. Shaun Deeb $112,675
9. Christopher Santora $89,234
10. Talal Shakerchi $89,234