WSOP vil slå rekord med nyskabelse

World Series of Poker annoncerede i går datoerne for sommerens turneringsserie og meldte på samme tidspunkt ud, at det fulde program vil blive offentliggjort engang i næste måned.

Den første event vil blive spillet den 27. maj, mens det hele slutter, når November Nine er fundet d. 14 juli. Alle events spilles nok engang på Rio, og akkurat ligesom sidste år, så er der $10 millioner til vinderen af Main Event.

“Vi er mener, at WSOP er unik i den forstand, at den formår at levere life-changing præmier for nogle og oplevelser for live til alle,” lyder det fra WSOPs administrerende direktør, Ty Stewart.

Populære turneringer som “Monster Stack” og “Millionaire Maker” vender begge tilbage. Fælles for dem er, at man få små buy ins kan vinde enorme summer, men begge kan de blive overtrumfet af en nyskabelse ved sommerens WSOP.

WSOP har nemlig planer om at slå rekorden for det største felt i en live-turnering, når “the Colossus” løber af stablen 29. og 30. maj med et buy in på blot $565 og en garanteret præmiepulje på $5 millioner.

Der vil både den 29. og 30. maj og være to startdage – henholdsvis klokken 10.00 og 16.00 – ligesom formatet tillader re-entry. Turneringen begynder med blinds på 25/50 og en startstack på 5.000 chips.

Rekorden for største livepoker-felt hører stadig til 2006-udgaven af WSOP Main Event med 8,773 spillere. Hvis ikke WSOP skal tabe penge på The Colossus kræver det 8,850 entries. Med andre ord, så er der overlay, hvis ikke rekorden bliver slået.