WSOP TV: Syvende afsnit af Main Event

Der er under en måned til en ny verdensmester i poker skal kåres, så hvad er mere nærliggende, end at varme op med en omgang WSOP TV?

ESPN’s dækning er nået frem til Dag 6, og med 79 spillere tilbage ved afsnittets start betyder det, at vi er ved at sige farvel til turneringens eneste tilbageværende dansker, Henrik Hecklen, der måtte give slip på en 75.plads til $85.812. Desværre bliver det ikke fanget af kameraerne, og dermed kan vi konstatere, at ingen danskere formåede at klemme sig med i den amerikanske tv-stations dækning af årets VM i poker.

Mark Newhouse, der er at finde på årets finalebord akkurat ligesom sidste år, får til gengæld masser af sendetid i afsnittet som du finder her nedenfor.